Om Untold Secretz - by Sidsel Marie Bøg

Om Untold Secretz

Untold Secretz by Sidsel Marie Bøg er et holistisk wellbeing univers med udgangspunkt i den prisvindende hår- og makeupartist Sidsel Marie Bøgs ekspertise, erfaring og holdninger til, hvad beautycare-produkter bør tilbyde den enkelte.

Alle produkter hos Untold Secretz by Sidsel Marie Bøg, er håndplukkede og gennemtestede nicheprodukter, der alle lever op til Sidsel Marie Bøgs høje krav for renhed, effekt og funktion. Produkterne taler dermed også ind i et holistisk univers, hvor de er med til at hjælpe den enkelte til at være i sin verden, præcis som man ønsker.

Grundlaget for Untold Secretz blev lagt i 2012 med et ønske om på en nemmere måde at dele produktanbefalinger og råd til, hvordan man på bedste vis kan pleje sin individuelle følelse af wellbeing. I sit virke som en af branchens mest eftertragtede hår- og makeupartister har Sidsel Marie Bøg nemlig testet et utal af produkter. Hendes nysgerrighed driver hende til hele tiden at prøve nye nichebrands og -produkter på sine mange rejser som international efterspurgt hår- og makeupartist.  

Untold Secretz er en kontinuerlig søgen efter de bedste nicheprodukter, de bedste løsninger og de mest innovative måder at forbedre den enkeltes følelse af wellbeing. Vi findes både som webshop og som fysisk boutique. Her kan du booke individuelle sessions med Sidsel Marie Bøg, men også modtage holistiske behandlinger og individuel skræddersyet rådgivning af vores Beauty Care Guides, som med specialiserede produkttræning og skræddersyede uddannelser indenfor holistisk wellbeing nænsomt guider dig til den der helt særlige glow, der både kan ses, mærkes og føles.

 

Om Sidsel Marie Bøg

Sidsel Marie Bøgs erfaring spænder vidt og indeholder international erfaring og kontinuerlige opgaver. Hun er tidligere Beauty Editor på Vs. Magazine, og har siden 2009 og nogle år frem været medudvikler på nye produkter fra Gosh Copenhagen med en overvejende vegansk profil. Derudover er Sidsel Marie den nordiske hårartist for L’Oréal Professionel, og har vundet prisen som Årets Hårartist til dansk ELLE Style Awards.

Sidsels navn optræder ofte i magasiner som Vogue, Vs. Magazine, Wallpaper, Net-A-Porter, L’Officiel, ELLE, Bon Magazine, Dazed & Confused og DANSK, til modeshows og i kampagner for beauty-mastodonter som Bobbi Brown, Chanel, Ellis Faas og Shu Uemura. Hun har arbejdet tæt sammen med topfotografer som Mario Testino, Anton Corbjin og Peter Lindbergh og stjerner som Solange KnowlesJessica Biel, Kylie Minogue, Helena Christensen, Connie Nielsen og Robbie Williams.

 Find Sidsel´s portfolio her: www.sidselmarieboeg.com